23948sdkhjf

Datatilsynet indstiller til sekscifret bøde for toiletovervågning

Datatilsynet har politianmeldt Danske Shoppingcentre P/S for "ikke i tilstrækkelig grad at have begrænset tv-overvågningen på i hvert fald ét toiletområde i indkøbscentret".

Det skriver Sjællandske Medier, der henviser til Datatilsynet.

Det er TV-overvågning på flere toiletter i City 2 i Høje-Taastrup, som er skyld i politianmeldelsen, som i sidste ende kan koste en bøde på helt op til 350.000 kroner. 

TV-overvågningen blev sat op i sin tid grundet en tiltagende mængde af hærværk på toiletterne - og så forsøgte man fra shoppingcentrets side at maskere urinalet på det specifikke herretoilet med en sort markering. 

Men det var og er altså ikke tilstrækkeligt, mener Datatilsynet. 

Det er et grundlæggende princip i GDPR, at der ikke må behandles flere personoplysninger end nødvendigt. I dette tilfælde er der tale om en meget privat situation, hvor de færreste vil forvente at blive filmet. Derfor mener vi, det skal udløse en bøde, siger kontorchef Karina Kok Sanderhoff til Datatilsynet.dk ifølge Sjællandske Medier. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109